tirsdag den 14. februar 2012

Filtede vinhøne



Lidt kreativiteter er det blevet til....en hyggelig filtede vinhøne. Opskriften er fra Familie Journalen og kan hentes her, hvis nogen har lyst. Jeg kan mærke, at jeg kommer helt i forårshumør, når jeg ser den dejlig grønnefarve.....men det er vist lidt tidligt....

Vinterferie er skudt i gang til glæde for store og små. Der skal laves forskellige krea-ting, læses, svømmes, leges, hygges og en tur i biffen....Uhm, hvor jeg glæder mig - det er lige det, vi trænger til.  

Ha' en super dejlig vinterferie
- til dem der er så heldige, og ellers en rigtig dejlig dag.
Kh Henriette

søndag den 15. januar 2012

Søndagshygge


Søndagen er bl.a. gået med oprydning og rengøring....vinduerne er pudset og vasket over hele huset - uhm, det er dejligt, når det er overstået.

Jeg har lige fundet ud af, hvordan man streamer film fra biblioteket, så det skulle prøves. Ungerne har set Far til fire på japansk 
- med dyner, popcorn osv.

Kreativiteten er der bare ikke lige for tiden :o( - glæder mig til den kommer tilbage. Går og drømmer om at lære at sy patchwork, måske det skal være et projekt her i det nye år...

Jeg kan mærke, at der er en psykologibog, der venter på at blive læste inden på onsdag.....så det er vist næste projekt på denne dejlige søndag.

Kh Henriette

fredag den 6. januar 2012

Fredag er en skøn dag


Så er det endelig fredag i den første uge i et helt nyt år. Cecilia har ligget syg et par dage med feber - øv øv. Lige nu tager hun sig en lille fredagslur på sofaen zzzzzzzzz, med sin nye slange.

Eftermiddagen startede med en lille tur på biblioteket, hvor poserne blev fyldt med dejlige bøger og et par spil til Playstation og Wii - så drengene har taget plads i sofaen og hygger sig med spillene og mor blogger....skønt.

Jeg har altid haft den dejlige vane at købe en julegave til mig selv Fra Henriette til Henriette, det kan varmt anbefales. Det er super hyggeligt - både at købe gaven og pakke den ud ;o). Men julen 2011 kom bare meget hurtigere her hos mig end den plejer at gøre, så der var ikke en gave fra Henriette til Henriette.....men der var styr på gaverne til de andre og alle de andre ting, der skulle laves, så det gjorde ikke så meget.

MEN nu har jeg lige bestilt den nye bog af Sif Orellana - Spilopper og stjerneskud, og hvor jeg glæder mig til den lander i min postkasse.

Ha' en dejlig weekend. 
Kh Henriette   

torsdag den 15. december 2011

Disneyland - Paris



Vi er hjemvendt var en super dejlig ferie, hvor vi har tilbragt 5 dage i Disneyland i Paris. Min mor blev 60 år og syntes, at denne dag skulle fejres sammen med os i Paris.

Vi tog af sted på min mors fødselsdag og fejrede hende lidt i løbet af dagen, men sluttede dagen med en dejlig middag på det mest fantastiske Disney hotel, hvor hun blev fejret.

Børnene havde alle lavet nogle dejlige hjemmelavede gaver til hende - perlekæder, havregrynskugler, perleplader og et billede med Anders And.


Vi havde 5 dage dernede, så der var fint med tid til at se de forskellige ting og ikke mindst prøve aktiviteterne. Det kan klart anbefales at tage derned på hverdage, da der er rigtig mange mennesker i weekenden - der kunne være op til 90 minutters ventetid på en aktivitet - det er lidt laaaang tid.

Og jeg siger bare, man kan få så mange dejlige ting med Mickey Mouse. Mine børn er ikke blevet snydt.....men det er jeg bestemt heller ikke. Min fantastiske mand kender min last for Mickey Mouse, så jeg er også veludstyret med nogle dejlige Mickey-ting ;o)

Kh Henriette

tirsdag den 18. oktober 2011

Hæklemist


Det er blevet til en super sød hæklemist. Opskriften er fra Dorthes fantastiske blog, og det er muligt, at hente den her http://olineart.blogspot.com/2011/09/hkleopskrift-hklemist.html.

Alle her i huset elsker de små hoptimister, så jeg var nødt til at prøve at lave en hæklet en af slagsen. Malthes første kommentarer var: "Må den bo oppe hos mig"....tja, det ender den vist med at komme til.

Cecilia og jeg har været på tøsetur i dag, så nu er der indkøbt alt hvad hjertet begærer af vinterstøvler, ekstra sko, huer osv. til hende - så nu kan efteråret / vinteren bare komme an.

Ha' en dejlig dag.

lørdag den 1. oktober 2011

Nye tider...

Der er kommet "nye tider" i min verden......der skal læses lektier....mange lektier - i hvert fald, når det er rigtig mange år siden, man sidst har gået i skole. Håber snart, at jeg kommer ind i en god rytme, hvor tingene bliver lidt med struktureret. Jeg er ellers normalt meget struktureret, men kan godt mærke, at jeg mangler et stykke endnu inden skolen og lektierne helt er sat i system.

Det er det kreative og min tid i blogverdenen der må vige pladsen til fordel for familien, skolen, lektier, rengøring mm.
MEN heldigvis har jeg en dejlig mand og nogle super søde børn, der hjælper. I går sad jeg hele dagen begravet i diverse bøger, men kl. 16.00 da jeg forlod mit skrivebord, var huset gjort rent, der var ordnet vasketøj mm.
Så er man da heldig o;)

MEN lidt kreativt er det da blevet til - et filtet penalhus - ja, det var lige det jeg stod og manglede.


Dagen i dag skal bruges sammen med familien, og det er total forbudt at åbne en skolebog - og jeg glæder mig rigtig meget til at komme ud og nyde det fantastiske efterårsvejr eller er det nu sommervejret, der endelig er kommet :o)

Ha' en dejlig søndag.
Kh Henriette

fredag den 9. september 2011

Uglen Ursula


Det var så den aften, hvor Ursula fik vinger og kunne komme og af hæklekurven. Opskriften er fra http://hvadbiertaenker.blogspot.com/ - Cecilie hækler bare de mest fantastiske ting.

Jeg må faktisk indrømme, at jeg også har en halv elg liggende i min kurv.....mon den også snart får gevir og kommer op af kurven.