søndag den 15. januar 2012

Søndagshygge


Søndagen er bl.a. gået med oprydning og rengøring....vinduerne er pudset og vasket over hele huset - uhm, det er dejligt, når det er overstået.

Jeg har lige fundet ud af, hvordan man streamer film fra biblioteket, så det skulle prøves. Ungerne har set Far til fire på japansk 
- med dyner, popcorn osv.

Kreativiteten er der bare ikke lige for tiden :o( - glæder mig til den kommer tilbage. Går og drømmer om at lære at sy patchwork, måske det skal være et projekt her i det nye år...

Jeg kan mærke, at der er en psykologibog, der venter på at blive læste inden på onsdag.....så det er vist næste projekt på denne dejlige søndag.

Kh Henriette

fredag den 6. januar 2012

Fredag er en skøn dag


Så er det endelig fredag i den første uge i et helt nyt år. Cecilia har ligget syg et par dage med feber - øv øv. Lige nu tager hun sig en lille fredagslur på sofaen zzzzzzzzz, med sin nye slange.

Eftermiddagen startede med en lille tur på biblioteket, hvor poserne blev fyldt med dejlige bøger og et par spil til Playstation og Wii - så drengene har taget plads i sofaen og hygger sig med spillene og mor blogger....skønt.

Jeg har altid haft den dejlige vane at købe en julegave til mig selv Fra Henriette til Henriette, det kan varmt anbefales. Det er super hyggeligt - både at købe gaven og pakke den ud ;o). Men julen 2011 kom bare meget hurtigere her hos mig end den plejer at gøre, så der var ikke en gave fra Henriette til Henriette.....men der var styr på gaverne til de andre og alle de andre ting, der skulle laves, så det gjorde ikke så meget.

MEN nu har jeg lige bestilt den nye bog af Sif Orellana - Spilopper og stjerneskud, og hvor jeg glæder mig til den lander i min postkasse.

Ha' en dejlig weekend. 
Kh Henriette