Så blev det fuldmåne og tid til at lave en tryllestav. I aften kl. 19.10 er der tale om den fedeste fuldmåne siden 1993 - det må da betyde, at det er nu, der skal laves tryllestave. Frederik fik Magilogi i julegave, og der var en fantastisk beskrivelse af, hvornår det var tid til at lave en tryllestav. Tryllestaven skulle laves ved fuldmåne, og det er vigtigt at spørge både træet og dets ejer om lov til at beskære det.
Vi har været ude i aftenens mørke og beskåret vores kæmpe pæretræ, der præcis havde 3 vildskud, der var klar til at blive til tryllestave til vores 3 børn.
Grenene er snittet og ligge klar til at blive formet og smykket til tryllestave.
Drengene elsker Harry Potter og magien og mystikken omkring filmene...og jeg må jo sande, at jeg selv er ret vil med både Harry Potter bøgerne og filmene.