Langt om længe og med hjælp fra diverse "strikkekloge" kollegaer, lykkedes det også for mig at knække koden til "strikkede bobler".
Jeg tænkte, det kan jeg godt finde ud af men men men, så er der jo ikke andet at gøre en trævle op. (Lars' kommentar " Så holder garnet, da også længere, - behøver jeg at sige, at han ikke var den meste populære i de næste par minutter :o))
Nå men nu tror jeg, at der er styr på det og jeg glæder mig til en dejlig weekend, hvor der forhåbentlig bliver tid til at strikke.
Nu er pizzadejen stillet til hævning i køleskabet og venter bare på, at alle kommer hjem, og der skal bages pizzaer og hygges.
Jeg elsker fredagaften - efter en dejlig arbejdsuge, er der ekstra tid sammen med familien, og man kan lave lige, hvad man ønsker.
Weekend skal gå med et par fodboldstævner med Malthe og en enkelt golfturnering med Frederik, strikketøjet og hvad vi nu ellers finder på.
Go' weekend.